Nyheder 2010

Følg med på denne side, hvor vi løbende opdaterer sæsonens nyheder...

Sørøverskib med Mobilsjov

Sæt gang i vandkanonerne på Sørøverskibet i kanosøen og se om du via sms kan ramme de padlende landkrabber, der vover sig ud på søen. Sommerland Sjælland har her igen udfordret sig selv i mobile aktiviteter og hvem ved...måske er der flere overraskelser i vente?

Fidys Wii-Verden

Ud over Sommerland Sjællands stigende antal mobile aktiviteter, kan du fra 2010 udfordre venner og familie i en anden del af teknologiens verden.

Maskotten Fidy har fået sin egen Wii-Verden, hvor et antal Wii-konsoller sørger for dyst og sved på panden for både børn og voksne. Er du bedre end bedstefar på surfbrættet, eller brormand i Amazonasjunglen på skærmen?

Café Krudt og Kugler

Mens børnene slår sig løs i Tumletræ, MiniCowboyby og guldmine, kan de voksne tage en slapper i den nye Café Krudt og Kugler i westernbyen Silver City.

Nyd en kop dynamitkaffe og et lækkert stykke Cowboykringle, mens børnene hygger sig og hele tiden kan se mor og far i nærheden.

Vandplask i Den Blå Lagune

For familiens mindste bliver der sus og vandrutsjeture, når I samles i Sommerland Sjællands udendørs vandland Den Blå Lagune.

I Lagunen finder du højt humør i den nye børnerutsjebane, som køler de yngste af og skaber glæde i børnehøjde. 

Kaninklap

Kaninerne på Sommerland Sjællands egen Kaninø fodrer du fortsat via SMS, og nu kan du komme helt tæt på de søde hyggedyr.

Gå over broen og mød kaninerne i deres hjem på kaninøen. Hvis du er helt forsigtig kan du få lov at klappe og ae kaninerne, mens de spiser frokost eller tager sig et hvil i sommervarmen.

Tumletræ

Nær den nye minicowboyby kan du boltre dig i det mystiske Tumletræ, der netop nu er ved at gro sig stærkt til både gynge-, klatre- og rutsjeture.

Tumletræet er et rigtigt hyggetræ med leg, skæg og ballade midt i parken.

Minicowboyby

I cowboybyen Silver City bliver der heftig westernleg for de yngste, der slår sig løs i minihuse i Det Vilde Vesten.

Ny legeplads for hyttefolket

I Sommerland Sjælland kan familien bo og have god tid i familiehygge-hytter lige ved siden af parken, og ud over det nuværende legeområde, bygger vi år et nyt legetårn. De mindste får derved også mulighed for fuld aktivitet uden for Sommerland Sjællands åbningstid.

Sommerland Sjællands 19 Familiehygge-hytter er oplagte til en miniferie i Odsherred med et par overnatninger inkl. fri entré til alle forlystelserne fra ankomstdag til afrejsedag. Læs mere om ophold i familiehygge-hytter.