Sommerværter søges til sæson 2010

Er du over 16 år, og kan du se dig selv som sommervært i Sommerlandsfamilien? Så kan du nu søge sommerjob blandt 200 unge som ældre glade kollegaer.

Hvad er en sommervært?
Som sommervært lærer du at håndtere mange forskellige typer af mennesker, og du vil opleve både travle og stille dage, hvor du kan gøre en forskel med din arbejdsindsats.

En sommervært møder altid med et smil, imødekommenhed og gåpåmod, og søger hele tiden at byde såvel gæster som kollegaer velkomne, så det bliver en rar oplevelse at være i Sommerland Sjælland.  

Et arbejde i Sommerland Sjælland skaber venskaber for livet, og som ansat møder du ofte kommende studiekammerater, nye venner og veninder og har mulighed for at skabe dig et rigtig godt netværk.

Hvad kan man arbejde med?
Du kan læse mere om de forskellige arbejdsområder og se, om der er et arbejdsområde, hvor du vil være den perfekte sommervært.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os, så svarer vi dig hurtigst muligt. Send en mail på job@sommerlandsj.dk eller ring på 5931 2100.