Kørestol og gangbesvær er ingen hindring i Sommerland Sjælland.
- Vores stier er asfalterede, og der er lavet ramper de steder, hvor det er nødvendigt for kørestolsbrugere.
- Der findes handicaptoiletter flere steder på området.
- Kørestole kan tages med på én af flåderne i Amazonas, samt på det lille områdetog.
- Du kan reservere en kørestol i Sommerland, og dette gøres ved at ringe på: 5931 2100. Kørestolen udleveres i Informationen mod depositum.
Nøglefordel for kørestolsbrugere
I Sommerland kan du som kørestolsbruger få udleveret en handicapnøgle, der gør turen lidt lettere på enkelte af vores aktiviteter. Nøglen bruger du ved de aktiviteter/faciliteter, der er mærket med vores ”handicapnøglemærke” i vores brochure, og nøglen udleveres i vores information mod depositum.
Har du som kørestolsbruger forslag til steder, hvor en nøgle kunne give dig lettere adgang eller generelt idéer til, hvad vi kan forbedre på dette område, tager vi meget gerne imod nye forslag.